VASKELØSNING

Hos NoviClean lever vi af at levere skræddersyede og smarte vaskeanlæg til erhvervskøretøjer. Har du behov for at få vasket dine lastbiler, skraldebiler, busser, fly eller hvilket som helst andet køretøj, kan vi designe en vaskeløsning, der lever op til alle dine krav.

DIN VASKELØSNING

Det er en stor beslutning, når du skal vælge, hvilket vaskeanlæg du vil investere i, når du søger en effektiv måde at få alle dine køretøjer vasket grundigt og jævnligt. Hos NoviClean er du sikret et moderne, effektivt, automatisk og holdbart vaskeanlæg, der kan skræddersyes til dine køretøjer. At vaske sine køretøjer har mange fordele.

Jævnlig vask vil være med til at forlænge holdbarheden af dine køretøjer ved at forebygge mod rust og skader, så du sparer penge på vedligeholdelse og udskiftning af køretøjer. Med et automatisk vaskeanlæg vil du også spare tid, da dine chauffører ikke skal vaske køretøjerne manuelt, eller hvis du allerede nu bruger eksterne vaskeanlæg, vil du kunne spare denne udgift, når virksomheden har sit eget vaskeanlæg. Derudover vil rene køretøjer have en psykologisk effekt på dine chauffører, som resulterer i, at de vil passe bedre på køretøjet. Det vil naturligvis også reflektere positivt på din virksomhed, at dine køretøjer er rene, så du kan markedsføre din virksomhed, når køretøjerne er ude på deres ruter.

Kontakt os for et tilbud på din vaskeløsning

Hvis du har et behov for en vaskeløsning til dine køretøjer, skal du blot tage kontakt til os, og så kan vi tage en snak om dine behov, din nuværende situation og hvordan vi bedst designer en vaskeløsning til dig.

Du ved sikkert allerede meget om, hvad du har behov for, men der kan også være mange andre ting, du ikke har tænkt på. Her vil vores professionelle teknikere hjælpe med at belyse faldgruber og muligheder, du måske ikke allerede har tænkt på. Sådan kommer vi frem til den perfekte løsning, så du i sidste ende står med et vaskesystem, der vasker dine køretøjer perfekt, og som har alle de funktioner, du har brug for.

Vi har mange års erfaring i branchen, og vores vaskeanlæg er gennemtestet i Nordamerika, hvilket også kommer din virksomhed til gode. Dette er også din sikkerhed for, at vores vaskeanlæg ikke kun vasker grundigt, men også er ekstremt holdbare, så du kan være sikker på, at din investering vil betale sig i mange år i fremtiden.

Miljøvenlig vaskeløsning til erhverv

I disse tider er miljøvenlighed essentielt for virksomheder, for at få udstyr der er fremtidssikret, og som kan bruges i markedsføringshenseende. Derfor tilbyder vi også vandgenanvending til alle vores vaskeløsninger. Det har dog ikke kun miljømæssige fordele – det kan nemlig også spare virksomheden penge og forbedre bundlinjen.

Med vandgenanvending kan du genbruge næsten 100% af det vand, der bruges under vasken. Du undgår derfor at spilde ressourcer, og du kan spare penge på din vandregning. Det lyder simpelt nok, men vandgenanvending hos NoviClean er højteknologisk og enestående, da systemet er passivt uden behov for vedligeholdelse, og samtidig er systemet i stand til at skabe en stabil strøm af vand i kæmpe mængder, der er nødvendige for kontinuerlig brug af vaskeanlægget.

Hos NoviClean får du derfor en moderne vaskeløsning, der lever op til nutidens krav og standarder. Vil du høre mere om vores teknologi og løsning, så kan du altid kontakte os og få flere oplysninger.

Kontakt os nu